“Det eneste der kan hele ens forkerthed er, at man tør blive set med kærlige øjne. På den måde bliver man sig selv og holder op med at være syg. Det er den kærlige relation der heler.” Lars J. Sørensen

Hvordan får jeg et bedre selvværd?

Skam og et lavt selvværd er to nært forbundne størrelser. Alle mennesker kender til at føle skam, og vi værger os alle ved at tale om det. Jo mindre vi taler om skam, desto større mulighed er der for, at vi lider under det. Skam trives i stilhed, ved hemmeligholdelse og fordømmelse.

Skyld derimod handler om handlinger, om adfærden. Hvad du har gjort eller ikke gjort. Skyld er lettere for os mennesker at håndtere. Vi kan fx sige “undskyld”. Skyld lindres ved tilgivelse. Skam kræver selvaccept for at slippe sit tag i os.

En definition på skam

Skam er sjælens sygdom – et sår følt indefra som adskiller os fra os selv og andre. Skam er det modsatte af samhørighed, og det er skamfuldt at skamme sig. Skam kan defineres som den meget smertefulde følelse eller oplevelse af at være forkert og derfor ikke værdig til at blive elsket eller høre til blandt andre mennesker. Skammens psykiske sår er ikke nogle vi bare får. De opstår, når vi som mennesker bliver ramt i vores forståelse af os selv og det at være menneske. Hvis du søger dybt nok ned, så finder du de situationer, hvor du ikke kunne få lov at være dig selv sammen med andre mennesker.

Skamfølelsernes spektrum spænder fra blufærdighed, generthed, pinlighed, flovhed og forlegenhed i den milde ende. I den tunge ende af spektret er selve skammen den sværeste at bære. Følelser som ydmygelse, krænkelse, vanære og tab af selvfølelse er nært beslægtet.

Skam kan gå så dybt som til at dække hele ens eksistens, så man føler sig brandmærket eller kronisk forkert. Nogle oplever kun skam i bestemte situationer, hvor der er mulighed for at blive set, eller hvor der er frygt for det modsatte; at blive misforstået, vurderet og kritiseret. Uanset hvilke eller hvor mange livsrum vi er ramt i, så er skam en utrolig smertefuld tilstand at være i.

Sund skam og tillært skam

Skam er både medfødt og tillært. Den medfødte skam er beslægtet med vores evne til at føle empati, og gør at vi kan mærke, hvad der er i orden, og hvad der er værdigt. Ikke kun i forhold til mennesker, men også i forhold til dyr, natur og kloden som helhed. Skam bliver aktiveret hver gang der foregår noget som er uværdigt. Fx kan vi høre om dumpning af affald i havene eller dyremishandling, og synes at det er skammeligt. Her er det kun godt, at vi er sensitive over for forkertheden i disse handlinger.

Den tillærte skam er den der er opstået i relation til andre mennesker, når vi ikke er blevet set eller mødt som den vi er. Dermed kan følelsen af forkerthed opstå. Hvis man vokser op i en skamkultur, lærer man efterhånden at påføre sig selv skam helt uden at der behøver at være andre til stede. Skam er en hæmmende følelse eller tilstand at være i. Skammen hæmmer udtryk af kernefølelser og alle andre udtryk, som fik vores omsorgspersoner til at se kritisk på os eller tage afstand fra os.

At blive til den du altid har været, og være den du allerede er

Når du går i terapi, så handler det ikke om, at du skal blive en ny og bedre version af dig selv. At du som udgangspunkt er forkert og skal ændre dig til “det rigtige”. Det kan være at vi i begyndelsen tror, at det hænger sådan sammen. Men den nye og bedre version af dig selv er i virkeligheden den, som du altid har været.

Paradoksalt nok er vejen frem vejen tilbage. Det er den underfundige og ofte overraskede oplevelse, som jeg vil mene skal opleves, før vi fuldt ud kan forstå det. Det at være hjemme i sig selv kan opleves både naturligt og velkendt, og samtidig som en fuldstændig ny måde at være i verden på.

Accept er dit power tool

Accept af alt ved dig selv, som du tidligere har følt du skulle skjule, er helt central. Accept er dit power tool når det kommer til at arbejde med skam. En sætning som “sådan her må jeg også gerne have det” kan være meget nyttig. Accept medfører at du bliver hos dig selv og den følelse du har i kroppen. Det er det modsatte af den strategi, som mange lider under – nemlig den hvor de forlader sig selv. Selvforladelsen er ofte en arbejdsmodel der stammer fra barndommen, hvor barnets følelse har vakt modvilje, frygt eller afstandtagen hos omsorgsgiveren. Følelsen er ubevidst blevet stemplet som “forkert” i den indre arbejdsmodel, som har handlet om at sikre tryghed og overlevelse via tilknytning.

Det er den kærlige relation der heler skam

I terapi er det relationen mellem klient og terapeut, der kan transformere følelsen af at være forkert. Det handler om at turde blive set med kærlige øjne. Der hvor det er sårbart, angstfyldt men også forløsende. Det kræver mod og vilje. Det handler om at foretage et skift i grundfølelsen, så dit ståsted bliver stabilt og bæredygtigt funderet i det gode nok menneske du allerede er og altid har været. Der er ingen, der er født ”ikke gode nok”, og alle selvbilleder baseret på skam er falske.

Hvis du har brug for at tale med én om den forkerthed du føler, så er du velkommen til at kontakte mig. 

Nyttig litteratur om skam:

“Skam – medfødt og tillært” af Lars J. Sørensen

“Healing the shame that binds us” af John Bradshaw

“Fra skam til selvrespekt” af Marta Cullberg Weston

“Shame and the origens of self-esteem” af Mario Jacoby

“Livsfarlig familie” og “Forkert” af Inge Holm. Desuden skriver Inge Holm nogle meget fyldige blogindlæg, bla. Kronisk skam  – del 1 og Kronisk skam – del 2.

Nærmest alt af Brené Brown men især “The gifts of imperfection” og “I thought it wasv just me (but it isn’t)”. Bøgerne er også oversat til dansk. Derudover er hendes fantastiske TED-talks bla. “Listening to shame” meget inspirerende og lettilgængelige.