“En klagesang er til for at høres – ikke en stil, der skal rettes i.”

Benny andersen, fra “Synspunkt vedrørende klagesange” 1974

Hvad er psykologiske værktøjer?

Noget jeg hører rigtig tit, når jeg modtager nye klienter, det er sætningen ”jeg har bare brug for nogle værktøjer”. Det er en helt relevant udtalelse, men den kan ærlig talt vække en vis skepsis i mig. Og nysgerrighed. For hvad mener vedkommende egentlig med sin udtalelse?

Ofte så fornemmer jeg at klienten egentlig mener dette her med sin udtalelse: ”Noget er galt. Jeg lider og jeg ved ikke hvorfor. Jeg har brug for konkret at vide, hvad jeg skal gøre anderledes. Og det må gerne gå hurtigt, tak.” Jo større lidelse, desto mere akut bliver det at få de værktøjer fra behandleren. Det er meget forståeligt og for så vidt også rigtigt. For situationen er jo sådan, at én, der mangler viden, søger hjælp hos én, der har viden.

Nogle gange tænker jeg også, at det er noget klienten har hørt andre sige. Derfor tror vedkommende at det er værktøjer, man får hos en psykolog eller en psykoterapeut. Måske er det blevet noget vi siger i vores samfund? At vi løser ting ved at få nye værktøjer? Så når vi beder om det, så lyder det som om, at vi har forstået hvad det drejer sig om?

Måske siger klienterne det også som en form for ice breaker. Hvordan skal man ellers lige komme i gang? Og ofte er det jo svært at vide, hvad man har brug for. Og det tager noget af det svære fra at have brug for hjælp.

Uhensigtsmæssige måder at forstå et værktøj på

Uanset hvad så tror jeg det vil være godt for os alle, hvis vi bliver klogere på, hvad de famøse ”værktøjer” er – og ikke er. Hvis vi begynder med det, som ikke fungerer. Vi går galt i byen når:

• Værktøjer reducerer et menneske til en dims, der er gået i stykker og nu skal fikses.
• At værktøjer gør at jeg forholder mig upersonligt til min egen lidelse, fordi jeg blot har brug for “den mangelende brik”. Jeg holder min lidelse i udstrakt arm som noget “ikke mig”. Jeg tager afstand fra min egen lidelse og lidelse generelt. Det er et ikke succesfuldt tabu at have i sit liv.
• Værktøjer gør at vi skal og kan præstere os til mindre lidelse frem for at øge vores empati og bevidsthed. Vi skal selv præstere at blive bedre, og terapeuten skal præstere at få det til at ske.
• At værktøjer forstås ud fra den (sikkert ubevidste) holdning at “jeg er forkert og har brug for at blive ændret”.
• At værktøjer forstås som om situationen kan løses hurtigt.
• At værktøjer forstås som om at løsningen er let og ligetil.
• Dvs. generelt set en undervurdering af opgavens dybde og omfang og en negligering af den lidelse jeg som menneske kommer med, og hvordan den er opstået. Måske også en negligering af det følsomme menneske, vi alle er.

Omhyggelig indlæring og aflæring

Jeg gør selvfølgelig alt for at terapien skrider fremad så hurtigt som muligt. Og nogle gange går det faktisk ganske hurtigt! Det ville være uetisk at fastholde mennesker i lidelse længere tid end højest nødvendigt. Der er dog grænser for hvor hurtigt vi kan vokse.

Nogle af de ”fejlprogrammeringer”, som vi har omkring os selv og vores plads i verden, er meget indgroede. Det tager simpelthen tid at blive bevidstgjort. Vores relationelle viden er lagret i den implicitte del af vores hukommelse. Nærmere bestemt i den procedurale hukommelse som er stærk automatiseret og ikke særlig bevidst, når en færdighed først er indlært.

Hvordan vi er os selv sammen med andre, lærer vi meget tidligt i vores liv. Så hvis vi vil ændre noget her, så svarer det til at skulle aflære at kunne cykle. Eller køre bil. Det kræver en langsom opmærksomhed ind i, hvad man skal afstå fra at gøre! For slet ikke at tale om at turde gøre noget nyt. Så det bliver vigtigt at klienten møder op og fortæller om konkrete episoder fra sit liv, hvor det problem vi sammen vil løse, udspiller sig.

Forbindelse mellem kroppen og kognitionen

Så der skal konkret ny viden til. Når vi ønsker at forandre noget, så kan vi ikke nøjes med at tale i billeder og symboler og vi kan ikke nøjes med at mærke. I hvert fald ikke hvis vi ikke ved, hvad det er vi mærker! Bevidstgørelse betyder at skabe forbindelse mellem kroppen og ordenes verden.

Det skal gøres helt jordnært og konkret. Det handler om hvad vi gør eller ikke gør. Hvad vi tænker, og måske kan have gavn af at tænke i stedet for. Hvordan vi forholder os til vores tanker. At blive opmærksom på hvad der tænder og slukker vores energi, og hvad vi føler og udtrykker og undertrykker, og hvilke overbevisninger vi har om os selv.

Den terapi jeg giver, ønsker jeg skal være transparent. Jeg ønsker ikke at tilbageholde viden. Faktisk ønsker jeg ofte, at jeg med et snuptag kunne overføre al min viden til mine klienter, for vi lider under det, som vi ikke er bevidste om. Men jeg må nøjes med at give i små doser, så klienten kan følge med og opleve en gradvis indsigt. Det tager tid.

Hvad værktøjer rent faktisk er

Så konklusionen er at klienterne på en måde har ret. Der skal nye værktøjer til for at mindske lidelsen! Men så skal begrebet værktøjer forstås som:

• Overordnet kan man sige at terapi er et værktøj til forandring. Fx er det at mærke og udtrykke sin ked-af-det-hed og savn over for det mistede et værktøj til at komme igennem sorg. At lære at give udtryk for hvad man har lyst til og brug for er værktøjer til at kunne fungere i nære relationer. Så i virkeligheden er vi alle i besiddelse af værktøjer til at håndtere udfordringer i livet. Nogle værktøjer er vi blevet så vant til, at vi knap er klar over hvad de består af.
• Værktøjer er også:
• Ny viden, psykoedukation. Både generel viden og viden der relaterer til den specifikke personlige situation og lidelse.
• En ny indstilling til én selv. Fx at gå fra en negligerende, kritisk eller vurderende måde at se sig selv på, til at være nysgerrig, forstående og omsorgsfuld.
• I forlængelse her af: Selvaccept, dvs. ikke noget jeg som sådan skal gøre, men noget jeg skal tillade og lade være. En virkelighed som skal anerkendes.
• En øget evne til at være med svære tilstande. Gang på gang at øve at slippe autopiloten og turde noget nyt, når svære følelser opstår. Der skal mange korrektive emotionelle oplevelser til før en ændring kan cementeres. Det er som at lære et nyt sprog eller en ny sportsgren.
• Øget bevidsthed om hvem jeg er, og hvordan jeg får saboteret det jeg gerne vil opnå.
• Dvs. en kompleks indsigt i én selv som giver mulighed for en ny måde at være i verden på, en ny måde at prioritere på, handle på og relatere til sig selv og andre på. Værktøjerne er ikke målet, men midlet til at opnå et liv med mere lethed, glæde, valgfrihed og energi.

Hvis du ønsker hjælp til at skabe de forandringer, du har brug for, så kan du kontakte mig her.