”Jo mere vi kan le, når vi er glade, græde, når vi er kede af det, være vrede for at markere klare grænser, elske lidenskabeligt, og give og modtage ømhed fuldt og åbent, jo længere væk er vi fra lidelse.”

Psykoterapeut Leigh McCullough

Hvordan styrker jeg mit selvværd?

SoMe kulturen prædiker, at det ”normale” er at have det godt hele tiden. Det kan være et pres at leve under. Vi er bedre tjent med at spejle os i virkeligheden, som er at vi alle er udfordrede ind imellem. Det gør ikke én til et dårligt menneske. Det vigtige spørgsmål er: Kan jeg være der og være venlig over for mig selv, når jeg har det svært?

Vi kan have brug for at revurdere vores syn på, hvad et godt selvværd er. Revurdere hvad vi finder værdifuldt i os selv. Mange har brug for at kunne give plads til de såkaldt negative følelser uden selvkritik og uden, at det bliver et problem at have og føle de her følelser.

En menneskevenlig definition på et godt selvværd

Et godt selvværd vil sige, at du formår at have empati med dig selv. Når du har det allerværst, så vælger du at være venlig over for dig selv. Når du fx føler dig forkert, sorgfuld, afmægtig og hjælpeløs, så er det her, at du skal skabe et rum for dig selv. Et rum hvor du siger ”nu er det sådan jeg har det, og jeg vælger at kunne lide mig selv – også når jeg lider”. ”Når jeg føler mig uelskelig, vælger jeg at holde af mig selv og være forstående over for mig selv”. Når det er allersværest at være en god ven for dig selv, så er det her du skal øve dig på netop det.

Selvværd er ikke en statisk ting som du bare har, men derimod en venlig og indfølende indstilling til dig selv, som du kan blive bedre og bedre til at praktisere. Selvværd er din egen vurdering af din betydning og din værdi.

”Jeg føler omsorg for mig selv. Jo mere ensom, venneløs, jo mere uholdbar min situation er, desto mere vil jeg respektere mig selv.” fra Jane Eyre.

Jeg bryder mig faktisk slet ikke om udtrykket ”et godt selvværd” – eller for den sags skyld ”et dårligt selvværd”. Det skyldes at det er et udtryk, som bruges ofte på trods af at de færreste egentlig har et klart billede af, hvad et godt selvværd vil sige. Mange mener at hvis de ofte er triste og modløse, så må det betyde, at de har et lavt selvværd, og modsat hvis de ofte er glade, så har de et højt selvværd.

At sige at man har et dårligt selvværd kan blive til en dom, man giver sig selv. En dom over et udvalg af sine følelser, som man anser for uønskede. Det er netop dette underdefinerede og ubevidste syn på hvad selvværd er, som jeg synes man er bedst tjent med at tage et opgør med. Det er nemlig ikke følelserne der er problemet, men derimod relationen til dem. Som man siger, så er det ikke hvordan man har det, men hvordan man tager det. Og at møde sig selv med venlighed, det er noget vi alle kan træne og blive bedre til. Det er der masser af håb i.

Er du blevet mødt med interesse, anerkendelse og respekt, er din selvværdsfølelse god. Den vokser nemlig ud af gode oplevelser, hvor du føler dig set, værdsat og holdt af. Selvfølelsen er din fornemmelse for dig selv.

Vær dér hvor du er

Så de triste klienter møder op og siger at de ønsker sig et bedre selvværd – ergo de ønsker ikke længere at være triste. Det er forståeligt nok, at man ikke ønsker at tristhed er den dominerende følelse i ens liv, men selve indstillingen til én selv her er problematisk. Her er nemlig en dom over egne følelser som værende ”ikke gode nok”. Klienter siger indirekte, eller direkte – ”jeg ønsker ikke at have noget at gøre med denne triste del af mig selv.”

Det, man gør i sådan en situation, er at man tager afstand til sig selv. Afstand til den del af sig selv, som man sandsynligvis tidligere har oplevet, at omgivelserne har taget afstand fra eller er blevet usikker omkring. Men det er en dårlig spiral som du skal bryde med ved netop at gøre det modsatte: vær venlig og indfølende over for dig selv. Byd den triste del af dig selv velkommen – den og du er god nok. Giver det mening du er trist? Er det forståeligt din historie taget i betragtning, at du føler dig ensom, hjælpeløs, afmægtig, sorgfuld?

Selv hvis du ikke kan forstå, hvorfor du har det som du har det, så vær dér, hvor du er. Vær der for dig selv. Støt dig selv i at have lov til at være i verden netop som du er, og som du har det lige nu. Dét er at praktisere et godt selvværd.

Når du praktiserer et godt selvværd, så generobrer du din værdighed. Du generobrer din ret til at mene at du har værdi, uanset hvad du føler og hvilken situation du er i. Din ret til selv at definere, at du er god nok uanset dit nuværende intellektuelle, følelsesmæssige, fysiske, økonomiske, you name it stå sted. Din ret til at være dig.

Selvværd og perfektionisme

At føle sig værdifuld og god nok er på mange måder det modsatte af perfektionisme. Perfektionisme er den usynlige spiller på banen, som tackler os mens vi er i løb. Ofte tror vi at perfektionisme kun handler om hvor godt vi klarer en bestemt opgave. Vi er tit blinde for, at perfektionisme også gør sig gældende i vores forventninger til hvordan vi har det. Perfektionisme sniger sig ind som et ideal, vi har om os selv. Et ideal som vi umærkeligt sammenligner os selv op imod. Idealer er netop idealer: uopnåelige, uvirkelige, ikke noget vi kan opfylde – og det glemmer vi ofte. Men det efterlader os med en følelse af at være utilstrækkelige.

Hvem har ikke set t-shirten med trykket ”Be happy”? Vi lever i en verden der konstant kommer med påbud om hvordan vi skal have det. Det er jo fuldstændig idiotisk eftersom vores følelser opstår autonomt. Bare det at få at vide, at du kun må have det på den her (glade) måde, det er jo lige til at blive trist over. Eller endda vred; vores samfund kan nogle gange opleves som et glædestyranni.

Vi gør klogt i ikke at være afhængige af at have såkaldt positive følelser for at have det godt med os selv. Lige som nedtrykthed ikke bør få os til at føle, at vi er en fiasko.

Selvværd og selvudtryk

Selvværd og selvudtryk er indbyrdes afhængige. Børn oplever sig selv som værdifulde, når deres udtryk bliver modtaget uden dom og vurdering. Perfektionisme kan gøre os kritiske over for vores egne og andres udtryk og lukkede omkring vores problemer. At gøre et godt indtryk er ofte forbundet med at skjule vitale dele af os selv.

John Bowlby, som sammen med sine kvindelige kolleger grundlagde teorien om tilknytning og menneskets tidlige udvikling, definerede selvværd som oplevelsen af at kunne opnå god kontakt med andre. At det som jeg har brug for, kan jeg få til at ske sammen med dig. Utilstrækkelighed bunder i det modsatte: mislykkede forsøg på kontakt og manglende følelse af at høre til. For at vi som voksne kan opnå god kontakt med andre, er det vigtigt at vi kan opnå god kontakt til os selv.

Så i stedet for at tage afstand til os selv, så lad os tage afstand de perfektionistiske krav til os selv og vores følelsesliv. Ingen kan være glad eller på toppen hele tiden. Alting kommer og går. Det eneste permanente vi har, er forandring. Denne viden kan måske gøre det lettere for os næste gang vi har valget om at byde en trist eller frygtsom følelse velkommen: ”This too shall pass.” Med følelser er det sådan, at hvis vi tager dem til os, giver plads og lytter til hvilke behov og impulser vi kommer i kontakt med, så vil følelsen afslutte sin livscyklus og give plads til noget andet.

Hvis du ønsker min hjælp til at blive mere varm og venlig over for de sider af dig selv, som du måske kommer til at tage afstand fra, så kan du kontakte mig her.

Litteratur og inspiration:

Fra Zetland, et bud på et ungdomsoprør – et nej tak til perfektionismen og den medfølgende utilstrækkelighed: https://www.zetland.dk/historie/seE3apgX-ae6Ewl5D-6e32a
”The tao of fully feeling” af Pete Walker