Om at lære at føle sine følelser og tillade det levende liv

I det her blogindlæg vil jeg skrive lidt om, hvad det vil sige at have et modent og balanceret følelsesliv. Jeg vil forsøge at illustrere hvordan dét at føle er anderledes fra at tænke. De fleste af os er mere komfortable med at tænke frem for at føle, og generelt har vi langt mere valgfrihed når det kommer til tanker end til følelser. Så vi kan opleve, at vi er på udebane, når følelserne banker på døren.

Tanker og følelser komplimenterer hinanden; samtidig med at de også har forskellige funktioner. Det er vigtigt med balance – ikke at lægge for megen vægt på den ene funktion frem for den anden. Hvis den ene afdeling dominerer, så vil det svække vores evne til at navigere hensigtsmæssigt.

Et eksempel på det kan vi tydeligt se, når det kommer til at vælge en kærlighedspartner: Her vil det være fornuftigt ikke blindt at følge sine følelser, men derimod at bevare sin sunde fornuft og vurderende sans. Hermed kan man måske undgå at overse vigtige områder, hvor man ikke er forenelige. Lige sådan kan man ikke blot nøjes med at bruge sin sunde fornuft og lade en partner leve op til en tjekliste. Så kan man ende med at mangle en følelsesmæssig kemi og muligheden for at kunne leve sig ind i hinanden og opleve gensidig forståelse.

HELHED

Når det kommer til følelser, så henviser helhed til det faktum, at vores følelsesliv ikke kan reduceres til enkelte og adskilte følelser, der eksisterer uafhængigt af hinanden. Følelser er i højere grad end tænkning forbundet i en helhed. Hvor vi som mennesker kan have vidt forskellige tankemønstre, så er vi langt mere ens, når det kommer til følelser. Vi er alle disponeret til at føle de samme kernefølelser (ifølge Darwin er disse vrede, glæde, frygt, afsky, tristhed/sorg og overraskelse), og hver følelse har en vigtigt funktion at udføre for at sikre vores generelle helbred og overlevelse.

Vi kan ikke vælge kun at føle såkaldt positive følelser og fravælge de såkaldt negative. Hvis vi prøver at bedøve en enkelt følelse, fx tristhed, så kan vi ende med også at bedøve evnen til at føle glæde. Vi kan ikke selektivt udvælge ønskede følelser, da følelseslivet er en hel pakke. Nogle klienter fortæller mig, at de fx aldrig bliver vrede, men hvis nogen du holder af sårer dig, så vil du instinktivt føle vrede – også selvom du undertrykker det. Depression kan ses som en bedøvelsesstrategi, der har lukket ned for al den vitalitet og livfuldhed som er i følelsernes natur.

Forskel på at sanse en følelse i kroppen og tænke på hvordan man har det

Helhed referer nemlig også til det faktum, at vi bliver nødt til at have adgang til hele kroppen for at mærke vores følelser. Vi kan ikke nøjes med at bo i vores hoveder. Følelser bor i vores kroppe. Når jeg fx spørger mine klienter hvor de mærker en bestemt følelse, så er svaret ofte ”i mit hoved”. Og hvis de bagefter fortæller om denne såkaldte følelse, så er det ofte tanker og refleksioner som de beskriver – ikke sansningen af en følelse i kroppen. Det kræver ofte noget øvelse og en del hjælp at lære at adskille de to ting og faktisk kunne flytte ned og bebo sin egen krop.

“Many people listen to their cat more intelligently than they can listen to their own despised body. Because they attend to their pet in a cherishing way, it returns their love. Their body, however, may have to let out an earth-shattering scream in order to be heard at all.”

– Marion Woodman, jungiansk analytiker og psykoterapeut

Vi bestemmer ikke selv hvilke følelser der opstår i os

Følelser opstår autonomt – helt uden for vores vilje og kontrol. Når klienter siger til mig at ”sådan vil jeg ikke have det” eller ”tristhed skal ikke være en del af mit liv – jeg anser det for at være en svag følelse”, så må jeg overbringe dem den dårlige nyhed, at det desværre ikke er op til dem. De kan vælge at minimere, negligere eller undertrykke en bestemt følelse, men så vil den energi som følelsen består af, prøve at gøre opmærksom på sig selv på en anden måde.

”Trapped feelings are like birds in a cage, or a rabbit in a trap – they try to get out any way they can. They peck at our heads and give us headaches. They scratch at our stomachs and make us hurt.”

– Hazelden Meditations.

POLARITET

I forlængelse af forståelsen af følelsesmæssig helhed kommer forståelsen af polaritet. Polaritet er en dynamik som styrer mange fænomener i verden. I fysikkens verden kender vi fænomenet fra protoner og elektroner, i kemien manifesterer det sig i pluspoler og minuspoler. Fra vores hverdagsliv kender vi det fx fra oplevelser som dag og nat, varme og kulde, maskulint og feminint.

Forestil dig at følelser kan opleves i varierende grad langs et kontinuum, der går fra én yderpol til en anden. Mellem paranoia og hengiven tillid er der mange variationer mellem at føle sig utryg og føle sig sikker. Mellem ovenud begejstring og ubærlig sorg er der adskillige nuancer af glæde og tristhed.

“In trying to separate the opposites and cling to those we judge positive, such as pleasure without pain, life without death…we are really striving after phantoms without the least reality. Might as well strive for a world of crests and no troughs, buyers and no sellers, lefts and no rights, ins and no outs.”

– Ken Wilber, filosof og forfatter

Vi kan ikke vælge at føle visse følelser og fravælge andre

Et menneske oplever en såkaldt ”positiv” følelse i lige så stort, dybt og rigt et omfang som hun er villig til at opleve den modsvarende ”negative” følelse. Jo mere du tillader dig selv at føle ud ad én akse, desto mere adgang har du til at føle følelserne i den modsatte pol. Det vil sige: ingen velbehag uden ubehag, ingen glæde uden tristhed, ingen tillid uden skepsis. Når vi virkelig synes vi har været modige, så er det ofte fordi vi har overkommet en stor frygt.

“He who never feels sad cannot know joy. She who is never angry, rarely feels authentic love. Those who perpetually run from their fear never discover their courage. And those who refuse to feel blame never really feel forgiveness.” – Pete Walker, forfatter og psykoterapeut

I midten af hvert kontinuum er der et punkt, hvor der ikke er nogen følelsesmæssig ladning. Det kan være at vi er her, fordi vi er i balance og er ved at genoplade vores batterier. Men det kan også være her vi ender, hvis vi ikke er villige til at føle vores følelser. Så bliver det et apatisk ingenmandsland, hvor der ikke rigtig er noget, som gør indtryk. Så har vi det som om, at vi ikke er ordentligt til stede og engagerende.

Slutteligt så kan vi føle en blanding af flere meget forskellige følelser på én gang. Jalousi er fx en blanding af både vrede, frygt og tristhed på én gang. Mange mennesker finder det udfordrende at have blandede følelser. Særligt er der mange der kæmper med at tillade kombinationer af frygt, vrede, tristhed og glæde.